13. maj 2025 kl. 19.30
Afholdes i Galleriet i Mantziusgaarden
Johan Mantzius Vej 7A
Dagsorden: MANGLER
Dato: 13. maj 2025
Afholdt den 13. maj 2025 kl. 19:30 i Galleriet i Kulturcenter Mantzius, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød.
Antal deltagere til generalforsamlingen: 12
Fra bestyrelsen deltog:
Katrine Klyver, Solbjærget 24
Mikkel Duun Walldorf, Solbjærget 25
Christian Fink Elkjær, Solbjærget 9
Punktgennemgang ift. udsendt dagsorden:
Valg af dirigent og referent
Valg af dirigent: Niels Harrig, Soldraget 28. Niels Harrig konkluderede, at alle formaliteter var overholdt ift. ejerlaugets vedtægter.
Valg af referent: Mikkel Duun Walldorf
Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne regnskabsår
Udvalgte punkter fra formandens beretning:
Der blev afholdt fastelavn som altid er velbesøgt
1. arbejdsdag med rydning af krat, rensning af fliser, kvashegn m.m.
Afholdt generalforsamling hvor nyt skur blev vedtaget
Sommerfest i august blev aflyst pga. manglende tid og overskud i bestyrelsen til at arrangere. Der blev opfordret til at melde sig, hvis man vil hjælpe med at arrangere sociale arrangementer fremover
2. arbejdsdag var med fokus på at klargøre til nyt skur
Stor opbakning til halloween på vejen
Der blev desuden nævnt følgende punkter vedr. 2025:
Arbejdsdag med fokus på indflytning i nyt skur
Vellykket fastelavnsarrangement
Brev fra skat vedr. beskatning af fællesarealer
Info om kommende 40 km/t zone
Der var enkelte beboerkommentarer om hastighed på vores veje, herunder ros til arbejdsbiler til og fra byggepladsen ved plejehjemmet for generelt at køre pænt.
Ingen spørgsmål til beretningen i øvrigt, og den blev godkendt.
Godkendelse af det reviderede regnskab
Gennemgang af regnskab ved Christian Fink Elkjær. Hovedpunkter:
Kontingent 2024 blev sat op pga. skur. Beløbet kunne finansieres fra likvider, men der var et ønske om at bygge lidt kapital op igen
Ingen ekstraordinære udgifter, men mindre opsparing end først antaget pga. stigende udgifter til arealvedligehold
I 2023 var der ekstraordinær træfældning (dvs. driftsmæssigt stiger arealvedligeholdelsessomkostninger)
Dags dato er der ca. 50.000 kr. på kontoen (de 75.000 kr. for skur er betalt i 2025)
Der er ikke opkrævet kontingent for 2025 endnu
Resten af 2025 forventes udgifter primært at være til arealvedligehold og evt. arrangementer
Generel tilgang til restancer er, at det medtages ved næste års opkrævning eller ved fraflytning
Regnskab blev godkendt.
Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslog at hæve kontingentet med 250 kr. således at det hæves fra 750 kr. til 1.000 kr. Se punkt 5A.
Formanden gennemgik, at den primære årsag til at bestyrelsen foreslår en kontingentstigning skal findes i, at foreningen har modtaget brev fra skat/vurderingsstyrelsen omkring nye regler for beskatning af fællesarealer. Der er usikkerhed om, hvad det kommer til at betyde for foreningen og derfor ønskes en buffer til evt. at søge juridisk bistand (se punkt 5A).
Det har desuden vist sig, at en del af den kontingentstigning, der blev vedtaget sidste år, er blevet anvendt til vedligehold af fællesarealer.
Der blev spurgt ind til årsagen til øgede vedligeholdelsesomkostninger, som bl.a. skyldes at der i højere grad er behov for professionel hjælp til store træer i skoven, generel inflation og mindre opbakning til arbejdsdage. Derudover blev det nævnt, at græsslåmaskinen muligvis skal repareres eller udskiftes. Der blev snakket om, hvilke arealer foreningen har ansvar for, hvilket fremgår af lokalplanen.
Der var en længere snak om brevet fra skat ift. beskatning af fællesarealer og herunder snak om behovet for juridisk hjælp til bestyrelsen (punkt 5A).
Det blev besluttet at tage punkt 5A sammen med punkt 4. Der var ingen stemmer imod kontingentstigning (herunder juridisk ramme fra punkt 5A). Godkendt.
Indkomne forslag
Punkt 5A blev vedtaget sammen med punkt 4.
Valg af bestyrelse, 2 revisorer og 2 suppleanter til bestyrelsen og 1 revisorsuppleant
Valg af bestyrelse
To medlemmer på valg – Christian Fink Elkjær og Mikkel Liisborg Hansen genopstiller ikke.
Mette Ladefoged, Solbjærgsvinget 2 og Lykke Have, Soldraget 26 blev valgt.
Valg af to suppleanter
Et medlem på valg – Morten Aabo genopstiller ikke.
Stine Bierre, Solbjærget 33 blev valgt
Den anden suppleantpost er ledig
Valg af revisorer samt revisorsuppleant
Helle Kronskov, Solbjærget 32 genopstiller som revisor
Klaus Klyver, Solbjærget 11 stiller op som revisor
Jesper Kjærsgaard Solbjærget 14 stiller op som revisorsuppleant
Alle tre blev valgt.
Eventuelt
Niels modtog en gave fra foreningen som tak for mange års arbejde som dirigent (har meldt ud at det er sidste gang).
MANGLER