22. maj 2019 kl. 19.30
Soldraget 26
(Der opstilles telt i haven – medbring gerne selv klapstol)
Mangler
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent og referent
Niels Harrig blev valgt som dirigent og Christian M. Svane som referent. Niels Harrig konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt
2. Beretning om ejerlaugets virke i det forgangne år (herunder lokalplansarbejdet)
Travlt år for bestyrelsen, som bl.a. budt på uenigheder med kommunen om bl.a. afbrænding af Skt. Hans-bål og lokalplan.
Skt. Hans 2018 blev aflyst pga. afbrændingsforbud. Bestyrelsen havde pga. tørken henstillet til, at der ikke blev lagt haveaffald til afbrænding. Kommunen klippede dog græsset ned på det sædvanlige sted, hvilket formentlig fik flere beboere fra de tilstødende boligområder til at lægge haveaffald ud. Kommunen tillod ikke afbrænding af haveaffaldet i forbindelse med havedagen, og i foråret krævede kommunen, at bestyrelsen skulle fjerne haveaffaldet. Bestyrelsen foreslog, at haveaffaldet kunne blive liggende til Skt. Hans i år, hvilket kommunen ikke kunne acceptere. Kommunen har nu fjernet haveaffaldet. Der vil ikke blive afholdt Skt. Hans på kommunens areal (nord for Solbjærget), men bestyrelsen undersøger muligheden for at afholde Skt. Hans på fællesarealet ved søen.
Lokalplan: Kommunen nedlagde i slutningen af 2018 et § 14-forbud mod til- og ombygninger i Solbjærgets Ejerlaug. § 14-forbuddet har en varighed på 1 år, og inden for denne periode skal kommunen fremlægge forslag til lokalplan for området. Bestyrelsen har været i løbende kontakt med kommunen, og det er tilsyneladende kommunens opfattelse, at der er behov for at ”stramme op”, dvs. at de typer af tilbygninger, som kommunen hidtil har givet byggetilladelse til, ikke længere vil kunne godkendes. Bestyrelsen har over for kommunen udtrykt enighed i, at områdets helhedsindtryk skal beskyttes, men har samtidig fastholdt, at det vil være uheldigt, hvis kommunen pludseligt ikke længere vil tillade gængse typer af tilbygninger. Kommunen havde oprindeligt lovet af fremsende udkast inden generalforsamlingen, så dette kunne drøftes blandt beboerne. Kommunen har dog efterfølgende meddelt, at dette ikke var muligt. Bestyrelsen vil indkalde til ”stormøde”, når kommunens forslag foreligger.
Formanden gennemgik derudover årets arrangementer, herunder sommerfest, fastelavn og arbejdsdag.
Formandens beretning godkendt.
3. Godkendelse af det reviderede regnskab
Kasseren gennemgik det reviderede regnskab.
Indtægterne er steget med 50 % pga. kontingentforhøjelsen, og årets resultat er et overskud på ca. 32.000.
Bestyrelsen ønsker at oparbejde en opsparing, som kan anvendes til større projekter, bl.a. oprensning af søen inden for de næste år.
Revideret regnskab godkendes af generalforsamlingen.
4. Fastlæggelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at 750 kr./år fastholdes
Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes på 750 kr./år.
Vedtaget ved enstemmighed.
5. Indkomne forslag
Ingen.
6. Valg af revisorer samt medlemmer til bestyrelsen
a. Valg af bestyrelse
Christian Marquard Svane (Solbjærget 63) valgt. Christian Fink Elkjær (Solbjærget 9) genvalgt.
Bestyrelsens sammensætning:
Lykke Have (Soldraget 26)
Lejerbo-repræsentant Geert Amstrup (Solbjærget 6)
Stig Lythcke (Solbjærget 25)
Christian Fink Elkjær (Solbjærget 9)
b. Valg af suppleanter til bestyrelsen
Katrine Klyver Tikkanen (Solbjærget 24)
Mette Ladefoged (Solbjærgsvinget 2)
c. Valg af revisorer samt revisorsuppleanter
Helle Kronskov (Solbjærget 32)
Jørgen Jørgensen (Solbjærget 27)
Revisorsuppleant – Peter Nørgaard (Solbjærget 8)
7. Eventuelt
a. Nye frivillige til græsslåning på fællesarealet
a. John (Soldraget 24)
b. Christian (Solbjærget 63)
c. Niels fortsætter.
b. Drøftelse om for høj fart på vejene (især Solbjærget). Tidligere bestyrelser har undersøgt muligheden for at fastsætte hastighedsbegrænsninger. Dette var desværre ikke muligt, at indførelse af fartbegrænsning forudsætter, at der bliver konstrueret bl.a. bump, hvilket vil gøre renovation, snerydning osv. besværligt. Der var dog enighed om, at der bør vises hensyn.
c. Drøftelse om, at der er for mange biler på vejen og trailers på de grønne bræmmer. Der var enighed om, at trailers o.lign. skal parkeres på egen matrikel, og at parkering af biler bør ske i egen indkørsel.
d. Drøftelse om Bakkevej-husene, der breder sig ind over vores skovområde ud for Solbjærget 10 – 14. Bestyrelsen vil være opmærksomme herpå i det næste år.
Dirigenten afsluttede generalforsamlingen.
Mødelokalet ligger i stueplan til højre for trappen op til biblioteket.
Byplanudvalget i Rudersdal kommune havde 12. juni 2019 på dagsordenen at sende en lokalplan for vores område i høring. Lokalplanen er, efter bestyrelsens vurdering, meget restriktiv, særligt omkring muligheder for tilbygninger og hvis den vedtages vil det have store konsekvenser for vores muligheder for at bygge til i fremtiden. Dette må antages at medføre en alvorlig værdiforringelse for i hvert fald en del af vores huse. VI har tidligere været i dialog med forvaltningen og rejst netop denne bekymring, men de har altså alligevel valgt at udforme lokalplanen på denne måde. Efter samtale med formanden for byplanudvalget Axel Bredsdorff (lokallisten) er processen blevet udskudt og bestyrelsen er blevet lovet et møde mere med forvaltningen og Axel Bredsdorff, hvor vi endnu engang kan redegøre for vores bekymring og ønsker. Vi ved endnu ikke hvornår dette møde bliver, men som en del af forberedelsen er det vigtigt for os at have hørt alle beboere der måtte have en mening om lokalplanen. Derfor har vi set os nødsaget til at indkalde med så kort varsel til den ekstraordinære generalforsamling.
De bedste hilsner fra bestyrelsen i Solbjærgets Ejerlaug
Lokalplansforslaget kan downloades fra vores hjemmeside www.solbjerget.dk under punktet ”Generalforsamling 2019”
Baggrund
15. maj 2013 blev det besluttet på en ekstraordinær generalforsamling at anmode kommunen om at udforme en lokalplan for Solbjærget. Baggrunden var at kommunen tillod opsætning af solceller, idet de ikke betragtede det som en byggesag og dermed ikke kunne tage hensyn til servitutten der gælder for området som foreskriver at ”der må ikke på ejendommen finde sådanne forandringer sted, at helhedsindtrykket af kvarteret ændres.” (kan findes på vores hjemmeside). Et flertal af beboerne var derfor bekymrede for om kvarterets helhedsindtryk ville ændres i negativ retning hvis opsætning af solceller frit kunne fortsætte. Det blev dengang pointeret af formanden ”…at formålet med forslaget ikke er at stramme op i forhold til tidligere praksis, men at indskrive formuleringer svarende til den tidligere praksis i en lokalplan.” (Referat fra ekstraordinær generalforsamling 2013). Det blev aftalt med kommunen at lokalplanen skulle udarbejdes i samarbejde med ejerlauget og at den skulle fremlægges på en generalforsamling inden den blev sendt i høring. Der har været møder med kommunen i 2014 og 2015 og derefter lå arbejdet stille hos kommunen frem til starten af 2019 hvor bestyrelsen igen har deltaget i møder. Igennem hele denne proces har det været klart at kommunen ønskede en mere vidtgående lokalplan end beboerne.